Om kvinden bag Magismedjen
Velkommen. Rikkelin Luna Aya her. Jeg er reiki mesterhealer, clairvoyant, astrolog og heks blandet sammen i en gryde. Jeg har valgt at kombinere mine hatte og tilbyde lidt forskellige magiske ydelser, der er designet til at hjælpe dig med at fjerne blokeringer i dit liv og finde vej.
Jeg kalder mig spåkone, magifacilitator og meningsvæver.
Men for mig handler det ikke om at se
hændelser ude i fremtiden.
Jeg tror på, at vi mennesker gentager mønstre,
og at tarotkort, runer og astrologi kan afsløre de mønstre.
Når vi kender dem, kan vi bedre forstå, hvor vi er på vej hen
og vælge, om vi vil fortsætte eller ændre retningen.
Jeg lægger vægt på, at du har nøglerne til din fremtid.
Du er (med)skaber af din egen virkelighed.
Derfor får du også redskaber til,
hvordan du via blandt andet magi kan ændre din livsbane.
Jeg har lært meget om magi, manifestation og healing på livets krogede veje,
og jeg er ekspert i at finde vej. Min vej.
Jeg håber også, jeg kan hjælpe dig med at finde din og kunne facilitere dyb healing i dit liv.
I dag bor jeg sammen med min dejlige kone og kat i Rønde på Djursland,
og det er herfra, jeg har mit virke.
I kærlighed,
Rikkelin